Trylle Sylle

Gør din fest mere magisk

Tryllemester Sylvester - Tryllekunstner for unge, gamle, børn og voksne

Skal du holde en fest/arrangement/børnefødselsdag/andet, og kunne du godt bruge et drys magi, der får både store og små til at spærre øjnene op?

Mit navn er Tryllemester Sylvester! Men du kan bare kalde mig for Trylle Sylle. Jeg er en tryllekunstner på 15 år, og jeg laver næsten ikke andet end at øve trylletricks og præsentationer. Så hvis du holder en børnefødselsdag eller en festival, vil jeg virkelig elske at komme og underholde der.

Book mig ved at skrive en mail til magi@tryllesylle.dk

I vil komme til at opleve forudsigelser, humor, forsvinden, opdukken, transformation, tankelæsning, tidsrejser og meget andet.

Jeg tryller både for børn og voksne. 

Jeg har bl.a tryllet til:

  • Møn Festival 2024
  • Julemarked Bakkedal 2024 og 2025
  • Cirkusmuseet unge trylletalenter 2025
  • Illusions (Tryllekonference) i Horsens 2025
  • Havblik festival 2025 og 2026
  • Møns lokale tv-kanal, Kamønalen
  • + en masse andre arrangementer, firmafester, børnefødselsdage, julefrokoster m.m.

Jeg arbejder desuden en gang om ugen som cirkustræner i cirkus møn

Priser:

Jeg tager 1200 kroner + transport* pr. show på 20-30 min, hvis det er til festivaler, eventer eller lign.

Jeg tager 600 kroner + transport* pr show på 20-30 min, hvis det er til børnefødselsdage, private arrangementer eller lign.

Hvis der ikke er budget til det, kan du altid skrive til mig, og så finder vi ud af noget sammen :-)

*Transport er gratis, hvis trylleriet foregår indenfor en radius af 20 km. Ellers tager jeg 4kr/km.

 Her er et billede fra en af mine første trylleoptrædener

Lidt om mig:

Trylleriet har vel egentlig altid været en del af mig, kan man sige. Før jeg lærte at tale, havde jeg lært at trylle min bedstefars ur væk. Da jeg var mindre, fik jeg nogle gange et tryllesæt i julegave, og jeg elskede det! Da jeg blev 11 år, begyndte jeg virkelig at trylle meget. Jeg øvede rigtig mange korttricks og meget af det, der hedder closeup magi. Min helt store drøm var at blive rigtig god til scene-trylleri. Og pludselig var der en, der spurgte om jeg gerne ville trylle til en festival. Og så en til. Og en til! Det er virkelig en drøm, der er gået opfyldelse, at jeg får lov til at trylle foran en masse mennesker! Og det er meget sjovere end at gå med aviser.

Et kig ind til en optræden

her er der et par billeder fra nogle trylleoptrædener

Har du lyst til at se en kort lille trylleoptræden med mig fra sidste sommer? Der ligger en inde på Kamønalens youtubekanal; https://www.youtube.com/watch?v=lbcL0K3VpDs</p>. Spol frem til 23:05 og gør dig klar til at blive forbløffet...

Ofte stillede spørgsmål:

1. Hvordan booker man?

Man booker mig ved at skrive en mail til magi@tryllesylle.dk

2. Tryller du også for voksne?

Ja, jeg tryller også for voksne. Det kan faktisk være lidt nemmere, synes jeg, fordi tricks med tankelæsning eller forudsigelser med kort eller tal, godt kan være lidt indviklet og dermed kedeligt for børnene. De vil hellere se noget lidt mere visuelt. For voksne kan man godt vise et tankelæsningsnummer uden at det bliver alt for indviklet. For det andet er børn typisk også lidt klogere og smartere end de voksne ;-)

"Never try to fool children , they expect nothing, and therefore see anything" 

citat Harry Houdini 1921

4. Hvad har du brug for, når du kommer og tryller?

Jeg har brug for et bord på ca 50x70 eller mindre til at sætte mine trylleting på (hvis du ikke har et bord i den størrelse, kan jeg godt bare bruge en stol. Men et bord ville være nemmest).

Jeg skal bruge ca 2x2 meter hvor jeg kan stå foran publikum

Hvis jeg tryller for 30 personer eller mere, vil jeg også meget gerne låne en højtaler og mikrofon. Hvis du ikke har det, kan jeg godt selv trylle en med.

5. hvor lang tid tager et show?

Et show tager ca 25-30 minutter, men hvis du har brug for længere eller kortere tid, kan du bare skrive.

6. hvor meget plads skal du bruge?

Jeg skal bruge ca 2x2 meter foran publikum. Men jeg tilpasser mig ofte de fleste steder

7. må jeg tage billeder eller filme under showet?

Ja! I må meget gerne tage billeder eller filme under showet. De må også gerne deles på sociale medier eller andet, hvis I vil

8. Hvordan fungerer betalingen?

Du betaler efter showet. Jeg tager imod mobilpay eller kontanter.

9. Hvor lang tid i forevejen, skal jeg booke et show?

Helst en uge eller mere før. Men prøv endelig at skrive, selv hvis det er lige i sidste øjeblik! Nogle gange kan jeg godt.

10. hvor lang tid før ankommer du?

Jeg ankommer typisk 10-15 minutter før showet starter, så jeg kan nåt at sætte det op i ro og mag

Udtalelser:


"Jeg har fulgt Sylvester og hans udvikling de seneste par år, og han møder sit publikum med god energi og en oprigtig lyst til at skabe magiske øjeblikke. Han er dedikeret til kunsten og bliver hele tiden bedre!

Dem der booker ham, får en nærværende, charmerende og magisk oplevelse."

Anders Lilleøre - min trylleunderviser i magi


"Lad dig ikke snyde af alderen

Sylvester formår trods sin unge alder både at underholde, forbløffe og forundre sit publikum.

Jeg har haft fornøjelsen af at se ham optræde et par gange, og hans passion for trylleriet er tydelig. Med fin teknik og en god tilstedeværelse på scenen er han godt på vej til at udvikle sin egen personlige stil. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at høre meget mere til ham i fremtiden."


Kennith Nielsen – tryllekunstner siden 1982


"Sylvester er en tryllekunstner i absolut særklasse. Han formår at få selv den største børneflok til at sidde musestille – ofte mere stille end deres forældre nogensinde har oplevet – mens de med store øjne følger hvert eneste af hans bevægelser.

Både børn og voksne bliver fuldstændig tryllebundet af hans magi. Publikum sidder spændt og venter på, hvilket overraskende og forbløffende trick han mon har i ærmet som det næste.

Gang på gang efterlader Sylvester alle – uanset alder – målløse med kun ét spørgsmål:

"Hvordan gjorde han det?!"

Og altid med en uimodståelig lyst til at se mere. Man kan ganske enkelt aldrig få nok af Sylvesters fortryllende univers"

Soffi Falck


"Vi havde Tryllesylle ude og optræde i sommer, både børn og voksne var meget underholdt. Tryllesylle formår at skabe en stemning med historiefortælling, overraskelser og imponerende tricks som vi stadig ikke har luret. Gad vide om han rent faktisk er magiker. Kæmpe anbefaling fra Sydfyn!"

Astrid og Mads Mellin